A-kassetesten 2020

Danmarks bedste og billigste a-kasser

Vi har testet de bedste danske a-kasser og fundet frem til følgende fem a-kasser, som vi vil anbefale i dag.
I testen indgik bl.a. kundetilfredshed, pris, rabatter og brugervenlighed.

Krifa a-kasse
492 kr. pr.
måned

Åben for alle

76 % brugertilfredshed

Fagforening til 139 kr

Se tilbud
Min A-Kasse
Vi anbefaler
476 kr. pr.
måned

Åben for alle

79 % brugertilfredshed

Ingen fagforening

Se tilbud
FTF-A
457 kr. pr.
måned

Åben for alle

71 % brugertilfredshed

Ingen fagforening

Se tilbud
Frie
486 kr. pr.
måned

Åben for alle

72 % brugertilfredshed

Fagforening til 69 kr

Se tilbud
Ase
503 kr. pr.
måned

Åben for alle

56 % brugertilfredshed

Fagforening til 69 kr

Se tilbud
Magistrenes A-kasse
493 kr. pr.
måned

Åben for humanister

70 % brugertilfredshed

Ingen fagforening

Se tilbud
A-kasse: den ven, du ikke vidste, du havde brug for

Du har sikkert hørt om en a-kasse før; enten er du medlem af en, har fravalgt den, eller også er du i den lille procentdel, der aldrig har hørt om det før. Men ved du egentlig, hvad a’et står for? Og har det rent faktisk noget med en kasse at gøre? 

Få svar på dine spørgsmål lige her, når vi gennemgår a-kassen fra A til Z. 

Hvad er en a-kasse? 

For at svar på første spørgsmål: Nej, du bliver ikke puttet i kasser, selvom du er medlem af en a-kasse. Til gengæld er a-kassen en gammel tradition og kan spores helt tilbage til 1900-tallet. Det betyder ikke, at der er noget hokus-pokus ved en a-kasse, men med tiden har de dog udviklet sig til at få en større rolle i samfundet – og i dag er det de færreste, der vælger ikke at være medlem af en a-kasse; i hvert fald når de først får lært, hvor mange fordele der er ved et medlemskab. 

A’et i a-kasse står for arbejdsløshed, hvilket oversættes til arbejdsløsheds-kasse.  A-kassen er en forsikring, der sikrer dig en indtægt, hvis du skulle komme i den uheldige situation at miste dit arbejde. A-kassen gør det muligt for dig at modtage dagpenge, efterløn og sygedagpenge – og er du ikke medlem af en a-kasse, har du altså ikke mulighed for at få udbetalt en fornuftig indtægt, hvis du ikke længere er en del af arbejdsmarkedet. 

Nu tænker du måske, at du har et stabilt og lækkert job, som du ikke står til at miste – så hvorfor skal du betale penge for at være medlem af en a-kasse? 

Der er flere grunde til, hvorfor det bare er sund fornuft at være medlem, men især to argumenter trumfer igennem: 

  1. Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år for at kunne få udbetalt dagpenge
  2. Der er mange fordele ved en a-kasse i forbindelse med jobsøgning

Helt basalt skal du se a-kasse ligesom din ulykkesforsikring– du håber ikke, du får brug for den, men er uheldet ude, er det fedt at have den. 
Er du stadig ikke helt overtalt? A-kassen er en ret fantastisk ting at have i baghånden gennem hele livet – og vi tror, at du vil ændre mening, når du når til sidste punktum her på siden; bare vent. 

Hvorfor skal jeg være medlem af en a-kasse? 

Den mest tydelige, og fornuftige, årsag til at være medlem af en a-kasse er, at du kan få udbetalt dagpenge, efterløn og sygedagpenge. Det giver dig et langt større sikkerhedsnet, hvis du pludselig står uden job – og selvom du lige nu står fasttømret i dit job, så har fortiden lært os, at ingen desværre er sikret et arbejde; alt kan ske. 

Selvom a-kassens primære formål er at udbetale de pengeydelser, mange af os modtager én eller to gange i livet, er det dog ikke det eneste, du kan nyde godt af som medlem. 
F.eks. sørger de fleste a-kasser for, at du ikke føler dig alene i din nye tilværelse, og derfor afholder de ofte opfølgningssamtaler med deres jobsøgende medlemmer løbende. På den måde får du gode råd og sparring, der kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet i en rygende fart – og det er altid rart at kunne høre fra de professionelle, hvad du kan gøre anderledes. 

For at det ikke skal være løgn, tilbyder mange a-kasser også kurser til deres ledige medlemmer. Typisk er dette nogle kurser, der giver dig nogle nye kompetencer, eller mulighed for at forbedre dit cv f.eks. 
A-kassernes fineste opgave er med andre ord at få dig tilbage på arbejdsmarkedet – og helst inden du glemmer, hvad det vil sige at gå på arbejde. 

Selvom de fleste nok vælger deres a-kasse pga. pengeydelser, er der altså bunker af andre gode grunde til at vælge en a-kasse. 

Så i stedet for at spørge dig selv, om du skal være medlem af en a-kasse, bør du i stedet spørge – hvilken a-kasse skal du være medlem i? Det hjælper vi dig også med! 

Hvilken a-kasse skal jeg vælge? 

Lad os gøre det helt klart; der findes ikke ét rigtigt valg og en masse forkerte – der findes en hulens masse rigtige valg! Men selvom du har mere end blot én soulmate, når det kommer til a-kasser, er det alligevel en god idé at sætte sig bare lidt ind i, hvad der findes derude. 

Normalt tager man udgangspunkt i to typer af a-kasser: tværfaglige og branchespecifikke. Selvom du som regel kan vælge den a-kasse, du vil, findes der et hav af branchespecifikke a-kasser, hvor du kan få rådgivning, der er sigtet på dit fagområde – pædagoger og matematikere har sjældent meget tilfælles på arbejdsmarkedet, og derfor kan det være ret smart at vælge en a-kasse, der forstår de udfordringer, du støder på i hverdagen. 

Når det er sagt, skal de tværfaglige a-kasser bestemt ikke undervurderes. De tværfaglige a-kasser tilbyder godt nok mere generel vejledning, men de er også ofte et billigere valg. 

I sidste ende handler det derfor om, hvad du er mest tiltrukket af: de billigere priser, eller den mere specifikke rådgivning. I dag er a-kasserne så gode, at det sjældent har den store effekt, hvad du vælger – det handler om dine præferencer. Nogen synes, det er en fordel, at rådgiverne kender til branchen, mens andre i sidste ende er ligeglade med rådgivning, men blot vil have a-kassen som et sikkerhedsnet. 

Uanset hvad du vælger, vil du altid være bedre stillet med en a-kasse fremfor ingenting – og derfor vil vi gerne hjælpe dig videre, så du kan vælge en a-kasse, du er tryg ved. 
Når du sammenligner a-kasser, er det først og fremmest vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad der er første prioritet for dig – tværfagligt eller branchespecifikt. 
Dernæst bør du kigge på, hvilke fordele de forskellige a-kasser har; har de gratis kurser, tilbud på forsikringer eller andre fordele, er det værd at tage med. 
Til sidst kan du tage et smugkig på prisen. Kommer du f.eks. direkte fra studiet, kan prisen være en stor omvæltning. Du skal altså sørge for, at prisen ikke er for uoverkommelig for dig. Det er dog sjældent prisen på din a-kasse, der trækker det helt store trumfkort, for de fleste a-kasser koster ca. det samme – bortset fra et par kroner til eller fra. 

Herunder kan du se et udsnit af de a-kasser, du efterhånden kan vælge mellem på markedet, og hvad de hver især er kendetegnet ved. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle muligheder, du ser her på siden, men blot et udsnit. 

NavnMålgruppe – passer jeg ind?’Godt at vide’ 
FTF-AÅben for alleFTF-A er det, vi kalder en tværfaglig a-kasse. At være tværfaglig betyder, at alle uanset fagområde er velkommen. De sørger for at have en lang række faglige eksterne samarbejder, så du altid kan få en målrettet rådgivning til dit felt. 
Det Faglige HusÅben for alleEndnu en tværfaglig a-kasse, der tager imod alle med åbne arme. Hos Det Faglige Hus tilbyder de ikke kun a-kasse, men også fagforening, hvor du som medlem kan få gode fordele og tilbud på f.eks. forsikringer. 
Min A-kasse Åben for alleDenne tværfaglige a-kasse har især fokus på at holde kontingentet nede og servicen oppe. Her finder du helt sikkert tilfredse medlemmer, tilfreds rådgivning – og måske en tilfreds dig?
Krifa Åben for alle

Hos Krifa optager de alle uanset faglig baggrund, og så har de endda også ret godt styr på dem, der har valgt at være selvstændige. Hos Krifa kan du kombinere din a-kasse med fagforening; herunder kan du vælge mellem:

  • Light-udgaven, der tilbyder juridisk backup.
  • Basis-udgaven til hele arbejdslivet.
  • Plus-udgaven med ekstra fordele.

 

Med Krifa Erhverv har selvstændige endda mulighed for at få rådgivning uanset om virksomheden er i start-, drifts-, eller afslutningsfasen.

Frie Åben for alle 

Frie er endnu en af tværfaglige a-kasser, der er åben for alle uanset fagområde. Frie tilbyder en række professionelle ydelser, der skal fremme kvaliteten af dit arbejdsliv og jobsøgning. 

Her kan du også kombinere a-kassen med en fagforening og vælge mellem niveauerne: Mini, Favorit og Elite. 

CA a-kasse Højtuddannede 

CA er en branchespecifik a-kasse, der hovedsageligt er tiltalende for højtuddannede inden for: ledelse, økonomi, marketing, kommunikation, HR, finans og IT. 

CA tilbyder en række medlemsfordele såsom mentorordning, netværksgrupper og karriererådgivning. 

 

Hvad koster en a-kasse? 

Det her er både et nemt og svært spørgsmål på én og samme tid. De enkelte a-kasser sætter selv barren for deres priser, og derfor kan det variere, hvor meget du skal punge ud med for at være medlem af en a-kasse. Derfor er det også vigtigt, at du sammenligner forskellige a-kasser, inden du beslutter dig. På den måde er du sikker på, at du ikke bliver taget ved næsen – både prismæssigt og kvalitetsmæssigt. 

Der findes en a-kasse for alle; men prisen skal helst matche din økonomiske situation, så det ikke er a-kassen, der drukner dig. 

Når det er sagt, skal det også siges, at priserne på de enkelte medlemskaber ikke varierer særlig meget. Du kan være heldig at finde et godt tilbud fra tid til anden, men du vil ikke opleve, at priserne hopper og danser mellem flere hundrede kroner, hver gang du tjekker dem. Du vil ret hurtigt se et mønster, hvor de fleste a-kasser ligger mellem 457 og 503 kr. om måneden – plus og minus. 
I de fleste tilfælde er det staten, der regulerer prisen for et medlemskab, men den enkelte a-kasse kan derudover smide forskellige gebyrer oven i puljen, og derfor er prisen ikke helt den samme fra den ene til den anden. 

Derfor er prisen vigtig at kigge på; for hvis du betaler 50 kr. mere, end du i grunden skulle, er det mange penge hvert år, der ryger lige ned i den dybe, bundløse brønd. 

Hvilken a-kasse er billigst? 

Det koster penge at være medlem af en a-kasse. Det gør det, fordi dit kontingentet bidrager til udbetalingen af pengeydelser – var det gratis at være medlem, ville der være færre penge at gøre godt med. Selvom det lyder som mange penge hver måned, bør du derfor huske, at du (måske) får brug for det en dag – og så vil du sikkert synes, det er fedt og fantastisk, at du kan få udbetalt det beløb. 
Når det kommer til, hvilken a-kasser der er billigst, er svaret endnu mere komplekst. Her handler det ikke nødvendigvis kun om, hvad der står som pris pr. md., men også om hvad a-kassen kan tilbyde dig udover pengeydelser. Kan a-kassen tilbyde dig kurser, rådgivning og andre goder, så kan det typisk opveje det, hvis du synes, prisen på medlemskabet er krydret. 

Det er i sidste ende vigtigt at kigge efter disse goder hos en a-kasse. Det kan nemlig også være disse unikke faktorer hos en a-kasse, der gør, at du bør vælge dem. Selvom mange a-kasser kan tilpasses til de flestes behov, er der stadig nogle a-kasser, der er mere specialiseret end andre. 
F.eks. hvis du er pædagog, akademiker, eller du blot er en del af en børnefamilie. 

Sammenlign de a-kasser du finder her på siden og få et realistisk indblik i, hvad du potentielt kan forvente, så din kommende a-kasse i sidste ende kan tilbyde dig det, du fortjener. 

Kan jeg få udbetalt dagpenge? - Dagpengereglernes ABC coming up: 

Ak ja, dagpengereglerne – dem ingen kan finde ud af, men alle har brug for at vide noget om. Ligesom så meget andet i det danske system (SKAT, feriepenge osv.) er dagpengereglerne også svære at forstå, men det gør dem ikke mindre vigtige. Faktisk vil de fleste danskere på et eller andet tidspunkt i deres liv være på dagpenge; enten i en kortere eller længere periode. Derfor er det ikke så dumt at kende bare en smule til det, og det hele starter lige her. 

Som udgangspunkt har alle ret til dagpenge, men der er stadig en række krav, du skal opfylde for at blive godkendt til udbetaling af dagpenge. 
Først og fremmest skal du have været medlem af en a-kasse i mindst ét år. Det betyder, at uanset om du kommer fra arbejdsmarkedet eller fra studiet, er der ingen dagpenge, hvis ikke du har været medlem i minimum ét år. 
Når du er blevet arbejdsløs – enten fordi du er blevet fyret, har sagt op eller har endt studie – er der derfor nogle ting, du skal foretage dig. Dagpenge er nemlig ikke en ferie, og det forventes altså af dig, at du er en aktiv jobsøgende. 

Det første du skal gøre, når du bliver ledig, er at tjekke, om du er tilmeldt som jobsøgende hos det lokale jobcenter. Derudover skal du sørge for, at dit CV er aktivt på jobnet.dk. På jobnet.dk skal du minimum én gang i ugen tjekke dine jobforslag – hvorfor? Fordi det også forventes af dig, at du søger et bestemt antal jobs om ugen. 
Du har med garanti hørt noget forskelligt fra din omgangskreds angående, hvor mange ansøgninger du skal sende om ugen, men faktisk afhænger det af din a-kasse. Som tommelfingerregel kan du dog regne med ca. to ansøgninger om ugen.

Sikke noget volapyk, var? For hvad betyder det så egentlig? Det betyder kort fortalt, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet som gjaldt det dit liv. Du skal kunne tage et arbejde med én dags varsel – og netop derfor er dagpenge-dagene ikke en ferie. Du risikerer endda karantæne, hvis du ikke deltager i en jobsamtale, eller hvis du takker nej til et givent job. 

Så et kort svar på spørgsmålet: Ja, du kan godt få udbetalt dagpenge, MEN du skal leve op til de ovenstående krav, inden du kan modtage dem. 

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis du bliver ledig? Nederst på siden finder du en guide, der fortæller dig, hvad du skal gøre fra start til slut, i dagene efter du er blevet ledig. 

Hvor længe kan jeg modtage dagpenge – og hvor meget?

Hvis jeg siger 104 uger, hvad siger du så? Ingenting? Det forstår jeg godt – men hvis 104 uger omregnes til to år, svarer det ca. til den tid, du kan få udbetalt dagpenge. Det skal dog tages med et gran salt, for faktisk kan du forbruge din dagpengeret over tre år; således kan du vælge ikke at forbruge din dagpengeret i perioder, hvor du rent faktisk har et arbejde. 

Måske det kan sammenlignes med et klippekort? Men forhåbentlig har du ikke behov for at være på dagpenge i to hele år – du skulle gerne ud at give den gas på arbejdsmarkedet, ik?

Det gyldne spørgsmål er nok mere, hvor meget du rent faktisk kan få udbetalt? Dagpengesatsen skifter, og derfor kan det godt være vanskeligt at finde ud af, hvad pokker du kan modtage – så vi forstår godt, hvis du er lidt forvirret. 
Din dagpengesats beregnes på baggrund af din indkomst inden for de seneste to år. Som udgangspunkt skal du regne med, at du kan få udbetalt 90% af din indtægt fra de to beregnet år – dog kan du højest få udbetalt 19.083 kr. om måneden (før skat, vel at mærke). 
Derudover er der flere ting, du skal være opmærksom på: f.eks. hvis du har forsørgerpligt, da du her kan få udbetalt mere, end hvis du ikke har (forsørgerpligt gælder, hvis du er forælder til et barn, som er under 18 år – enten biologisk eller gennem adoption). 

A-kasse + studie = match made in heaven?

Når du starter på studie, er det de færreste, der overvejer noget så usexet som en a-kasse, og faktisk bliver a-kassen ikke mere sexet på andet, tredje eller fjerde år af din uddannelse. Når det er sagt, så er a-kassens funktion ret sexet, når du kommer ud på den anden side, for vupti – så er du berettiget til dagpenge. Men det kan være svært at se så langt ud i fremtiden, og derfor smider vi blot idéen ud om en a-kasse, og så kan du derefter bestemme, om du synes, idéen er ultrafed eller knap så fed. 

Som studerende er der altid den risiko, at man står uden job, når den sidste eksamen er bestået og diplomet modtaget. Det betyder, at når fejringen er slut, og virkeligheden banker på døren, så er du altså arbejdsløs. Der er intet galt i at være arbejdsløs, tværtimod. De færreste går fra deres uddannelse med et nyt job i hånden, men det vigtigste er, at du har forberedt dig på at være arbejdsløs – også selv det kun er for en kort stund, og forberedelsen starter altså et år tidligere. 

Senest et år inden din uddannelse slutter, skal du nemlig have meldt dig ind i en a-kasse. Det kan dog godt betale sig at melde sig ind hurtigst muligt, når du starter. Mange a-kasser er nemlig gratis, mens du er studerende, og derfor kan du lige så godt melde dig ind, så du ikke har de bekymringer, når det sidste år rinder ud. 

Faktisk er der også andre fordele end blot dagpenge, hvis du melder dig ind i en a-kasse, mens du studerer. For når du starter på studie, er der mange nye ting, du skal være opmærksom på, og det samme gælder altså, når du en dag træder ind på arbejdsmarkedet. Mange a-kasser arrangerer derfor også events, foredrag, netværksgrupper osv. for deres medlemmer, så de er rustet til at komme i arbejde. 

Hvilke fordele der er afhænger naturligvis af din valgte a-kasse, men undersøg hvilke fordele de forskellige a-kasser kan tilbyde dig, og vælg den du mener kan give dig det bedste. 

Karriereskift – bør min a-kasse følge med? 

Livet er uforudsigeligt, og det samme gælder vores arbejdsliv. Nogle gange er det op til os selv, hvad der sker, men af og til tvinges vi også til at tage en beslutning om et potentielt karriereskift. Det afgørende spørgsmål er, hvor meget i hverdagen du skal ændre, når du går fra ét job til et andet. 

Når det kommer til din a-kasse, er du som udgangspunkt selv herre over beslutningen – så gider du ikke bruge tid på det pjat, kan du potentielt slippe for at skulle skifte a-kasse. Som der ofte gør, kommer der dog et ’men’, for det afhænger nemlig i sidste ende af, om dit karrieskift går fra A til B eller fra A til Z; skifter du f.eks. fagområde fra sygeplejerske til underviser, eller fra håndværker til kontormus, kan det være nødvendigt at skifte a-kasse; i hvert fald hvis du vil have mest muligt ud af din a-kasse. 
Du skal huske på, at nogle a-kasser har bestemte fordele inden for de enkle fagområder, men har du en tværfaglig a-kasse i forvejen, kan du muligvis blive siddende i det samme sæde, du har været vant til. 

Den gode nyhed er, at det er nemt at skifte a-kasse – faktisk nemmere end at smøre en rugbrødsmad. Det eneste, du skal gøre, er at give din nye a-kasse besked om, at du ønsker at være medlem hos dem. Herefter tager de sagen i egen hånd og sørger for, at dit skift bliver smertefrit og hurtigt. 
Selvom du lader den nye a-kasse sørge for alt det praktiske angående din udmelding fra din tidligere a-kasse, så bør du selv sørge for, at dine anciennitetsfordel følger med i skiftet. Det inkluderer f.eks. optjente dagpenge, så du ikke skal starte forfra, hvis uheldet skulle være ude, og du fik brug for dagpenge. 

Står du ikke midt i et karriereskift, men overvejer du stadig at skifte din a-kasse? Så er processen helt den samme – og det er helt fair at have lyst til at skifte sin a-kasse. Der kan nemlig være flere medlemsfordele, og økonomiske fordele, der gør, at det sagtens kan betale sig for dig at skifte a-kasse. 

Et sidste godt råd: Husk, at du skal tjekke, hvor lang opsigelse du har fra din a-kasse, så du ikke står i en situation, hvor du betaler dobbelt – det er der jo ingen grund til, vel? 

Fuldtid, deltid eller midt i mellem – vælg medlemskab helt efter bogen!  

Din første tanke er sikkert: ’’er et medlemskab ikke bare et medlemskab?’’ Men nej, ikke når det kommer til a-kasser. Der findes to typer af medlemskaber – og derfor skal du ikke ’kun’ vælge, hvilken a-kasse du vil være medlem af, men også om du skal være fuldtids- eller deltidsforsikret. 

Det ligger måske i navnet, at et fuldtidsmedlemskab dækker bedre – men lad os kort gennemgå, hvad de to medlemskaber egentlig indebærer: 

  • Halvtidsforsikret medlemskab: Kan tegnes af alle, der arbejder 30 timer eller mindre pr. uge. Som halvtidsforsikret medlem modtager du 60% af et fulde dagpengebeløb.
  • Fuldtidsforsikret medlemskab: Kan tegnes af alle, der arbejder 30 timer eller mere pr. uge. Med dette medlemskab får du udbetalt det fulde dagpengebeløb.

Ud fra de retningslinjer giver det selvfølgelig mere eller mindre sig selv, hvad du skal vælge, men a-kasserne har naturligvis gjort det nemt for dig i tilfælde af, at din jobsituation ændrer sig. Går du f.eks. fra en fuldtidsstilling til en deltidsstilling, skal du blot skifte fra et fuldtidsforsikret medlemskab til et deltidssikret. Det gør du ved at informere din a-kasse om dit nye ansættelsesforhold – som vi sagde: nemt, nemt og atter nemt.

A-kasse og fagforening; hænger de sammen som æg og bacon? 

A-kasser og fagforeninger er, for mange, noget, vi bare skal have. Noget obligatorisk. Derfor er det også de færreste af os, der rent faktisk undersøger og sammenligner a-kasser og fagforeninger – og det resulterer i, at mange af os tror, at de to ting hører sammen i én pakke. De fleste vælger nemlig a-kasse og fagforening, når de skal ud på arbejdsmarkedet første gang, og her vælger de fleste det nemmeste og hurtigste, de kan komme i nærheden af. 

Men a-kasse og fagforening er ikke altid én samlet pakke, for du har faktisk frit valg på alle hylder, når det kommer til at vælge. Nogen går op i at finde det billigste, andre dem med fleste fordele osv. Derfor kan du mikse og matche a-kasser og fagforeninger, som det passer dig. 

Spørgsmålet er, hvad forskellen på de to er, og om du kan leve uden den ene? 
En a-kasse er som tidligere nævnt det, vi kalder en arbejdsløshedskasse, der sikrer dig en indtægt i en bestemt periode i tilfælde af, at du står uden arbejde. For at være medlem skal du betale et månedligt gebyr (medmindre du er studerende – én af glæderne ved studietiden er nemlig, at mange medlemskaber ikke koster penge), men a-kassen kan altså være en skattekiste at åbne op for, hvis du skulle miste dit arbejde. 
En fagforening er dem, der står ved din side, hvis du skulle møde nogle former for modstand på din arbejdsplads; de forhandler løn på dine vegne, de hjælper dig med at gennemlæse kontrakter osv. Det er altså et godt kort at have på hånden, uanset om du er veletableret eller nybegynder på arbejdsmarkedet. 

Sidder du med følelsen af, at du godt kan undvære dem? Så er det heldigt, at de to ting ikke er obligatoriske, men at du selv kan vælge, om du vil være medlem. Du kan altså sagtens have en fagforening uden en a-kasse eller en a-kasse uden en fagforening. De fleste, inkl. os, anbefaler dog medlemskab til begge – hvorfor vil du over hovedet undvære den opbakning, du får fra din a-kasse og fagforening? Vi vil i hvert fald ikke. 

Jeg er blevet ledig – hvad gør jeg? 

Det er aldrig sjovt at blive ledig, og der kan den første tid være mere end blot en håndfuld stressfaktorer. Har du aldrig været ledig før, er det en helt ny tilværelse, du skal vænne dig til – og lad os bare være ærlige, det er ikke som at vænne sig til en ny vinterjakke. Alligevel skal du prøve at fokusere på én ting: at søge job. 
For at hjælpe dig i gang får du her en kort guide til, hvad du skal gøre, hvis du er blevet ledig. (VI anbefaler dog alligevel, at du tjekker din egen a-kasse for at se, hvordan forholdene er hos dem – så er du helt sikker på, at du gør alle tingene efter bogen; og så går du aldrig galt i byen). 

Step 1: Meld dig ledig og opret dit CV 

Når du er blevet ledig, skal du fylde dine tanker og din hverdag med én ting – at komme i gang igen. Derfor er din første opgave at melde dig ledig på din første ledige dag (f.eks. efter endt uddannelse). Med teknologien i dag kan du mange steder melde dig ledig online, men det sker, at du skal møde op i egen person eller ringe derind. Når du har meldt dig ledig, skal du oprette dit CV – og det må gerne være lækkert og indbydende, så enhver arbejdsgiver ikke kan forestille sig sin virksomhed uden dig. Du skal oprette dit CV på jobnet.dk senest 14 dage efter, du har meldt dig ledig. Herefter vil din a-kasse tjekke dit CV og godkende det.

Udover dit CV vil der være en række oplysninger, du skal udfylde – personlige og faglige, såsom hvilken type job du søger; det giver ikke mening at sende dig til jobsamtale som tømrer, hvis du har en uddannelse inden for sygepleje. Kan du følge os? Derfor er det også en god idé at notere dine evner – personlige og faglige – tidligere erfaring samt uddannelse. På den måde tegner du et endnu tydeligere billede af, hvem du er, og hvad du søger. 

Step 2: Dagpenge 

Ak ja, dagpenge. Vi både frygter dem og elsker dem – men når vi er ledige, er de altså bare nødvendige. Derfor er det sikkert noget af det første, du tænker på, og derfor er det også step 2 i denne guide. For at modtage dagpenge skal du udfylde en ledighedserklæring. Det lyder formelt, men det er kort fortalt bare en ansøgning om dagpenge. Du finder den typisk på din a-kasses selvbetjeningsside, og den vil variere på baggrund af, om du er lønmodtager, nyuddannet eller selvstændig. 

Fra her af og frem skal du hver måned udfylde det, der hedder et ydelseskort (og ja, det minder om talemåden ’at yde før man kan nyde’). Ydelseskortet finder du også via din a-kasses selvbetjeningssystem. Her skal du skrive, om du har haft arbejde, været syg, været på ferie, eller om du har haft andre indtægter i denne måned. 

Dagpenge skal ses som en midlertidig indkomst og ikke som en indkomst, du kan få, mens du holder ferie og hygger dig. Derfor skal du udfylde ydelseskortet, så du fortsat kan være berettiget til dagpenge. 

Step 3: Velkomstsamtale 

Velkomstsamtalen er ikke noget formelt show, men det er noget mange a-kasser gør som en kick-start på din jobsøgning. Velkomstsamtalen er en uformel snak, hvor din a-kasse tager dig i hånden og fortæller dig om de forskellige regler og krav, der er, så du kan svømme selv, når du bliver sendt ud på det store hav – også kaldet jobmarkedet. Idéen er at give dig svømmevingerne, så du selv kan overkomme den tid, du træder ind i, når du skal til at søge job.  

Step 4: Jobforslag 

Minimum hver 7 dag skal du tjekke de jobforslag, der kommer frem på jobnet. Vi foreslår, at du gør det til en vane at tjekke det – ligesom du tjekker Facebook eller e-mails – for glemmer du at tjekke dine jobforslag, kan du risikere at blive afmeldt på jobcentret. Hvad det betyder for dine dagpenge? Det betyder, at du kan miste retten til dem – i hvert fald indtil du endnu en gang kommer igennem møllen og tilmeldes igen. 

Step 5: Følg reglerne og retningslinjerne 

Der er rigtig mange regler at forholde sig til, når man bliver ledig, og bare rolig – du er ikke den eneste, der sidder med spørgsmålstegn i panden, når det kommer til jobsøgning og dét at være ledig. Det bedste råd er: Brug din a-kasse – det er det, de er her for. 

Arbejdsdirektoratets undersøgelse

I 2009 udgav Arbejdsdirektoratet en benchmark af medlemstilfredsheden blandt medlemmerne i de danske a-kasser. Her er et udpluk af Arbejdsdirektoratets top 3 bedømmelser:

Tilfredshed

  1. Min a-kasse79%
  2. CA a-kasse78%
  3. Krifa76%

Omdømme

  1. Min a-kasse81%
  2. CA a-kasse80%
  3. Krifa79%

Betjening

  1. CA a-kasse79%
  2. Min a-kasse77%
  3. Byggefagenes a-kasse75%