Sæt fokus på udvikling med a-kassen

På trods af, at du måske ikke er ledig, kan der være situationer og områder i dit arbejdsliv, der trænger til forbedring. Måske mangler du arbejdsglæde, måske føler du ikke, at du udvikler dig nok eller måske har du svært ved at finde balancen mellem arbejds- og privatliv. Der kan være mange områder, der kræver fornyelse eller pleje, men det kan være svært selv at skulle tage initiativ til at lave ændringer i sit arbejdsliv. Hvad mange dog ikke ved er, at nogle a-kasser tilbyder arrangementer og kurser til medlemmer, der ikke er ledige. Mange forbinder a-kasser med foreninger der kan hjælpe, når man kommer ud i ledighed. Og selvom dette også er den primære funktion for a-kasserne, er flere og flere begyndt at sætte ind over for deres medlemmer i jobs, så de har mulighed for at sikre, at medlemmerne bliver i deres jobs og ikke bliver ledige.

Hvis du føler, at du har behov for udvikling eller hjælp i dit arbejdsliv, kan du altid tage fat i din a-kasse og spørge ind til mulighederne for kurser, arrangementer eller webinarer. Du vil højst sandsynligt blive overrasket over, hvor mange muligheder din a-kasse tilbyder. Dette skyldes blandt andet det store fokus, der har været på stress blandt danske medarbejdere i gennem de sidste år. Stress koster samfundet mange penge, og derfor er alle parter interesserede i, at så få som muligt bliver ramt af stress og bliver ude af stand til at arbejde. Med udvikling og hjælp allerede mens du er i arbejde forebygger du stress og stresssymptomer, og dette kan gavne både dig selv og din arbejdsplads. Derudover er personlig udvikling også en vigtig faktor, når det kommer til livsglæde. Så uanset hvilke bevæggrunde du skulle have for at opsøge din a-kasse med henblik på at få hjælp til udvikling, er det noget, der vil gavne dig i både din karriere og dit privatliv.